|
Fermi-spørgsmål Forsøg nr.: 121 Beskrivelse: Mange lærere kender det, at elever på selv de simpleste spørgsmål straks finder lommeregneren frem for at udregne svaret. Det bliver let en vane at taste problemer ind på lommeregneren i stedet for at udregne det i hovedet, og den manglende træning gør, at eleverne generelt bliver dårlige til hovedregning. Ydermere er det typisk, at mange elever ikke er kritiske over for de facit, de får ud af givne opgaver. De mangler generelt at vurdere, om et facit giver mening, og om det er realistisk, og her er det en fordel at have øvelse i at estimere et facit i hovedet. Denne artikel i Fysikbasen er ikke et eksperimentelt forsøg, men en undervisningsidé, der er ganske populær i udlandet. Fermi-spørgsmål: "Fermi-spørgsmål" er opkaldt efter den italienske fysiker Enrico Fermi (1901-1954), der blandt andet er kendt for sit bidrag til Manhattan-projektet og for udviklingen af atomreaktoren. Fermi var kendt for at stille svære spørgsmål, som man ikke havde et eksakt svar på. Svarene skulle i stedet findes ud fra antagelser og vurderinger. Fordelen ved at stille den slags spørgsmål er, at man tvinges til at tydeliggøre, hvilke antagelser man gør sig for at finde svaret. Samtidig bliver man nødt til at gennemtænke spørgsmålet meget nøjes, mens man trænes i at foretage realistiske vurderinger og estimater af fysiske størrelser. Ydermere kan det give elever mod på at kaste sig over opgaver, som umiddelbart virker meget svære. Eksempel: Et klassisk spørgsmål, der efter sigende blev stillet af Fermi til sine studerende under en forelæsning, er: "Hvor mange klaverstemmere bor der i Chicago"? Udregningen kunne for eksempel se således ud:
Lidt hurtig udregning giver os så, at der udføres 125.000 klaverstemninger om året i Chicago, hver klaverstemmer kan udføre 1.000 stemninger om året, og der bor derfor 125 klaverstemmere i Chicago! Som det ses, er det afgørende, at man kan foretage kritiske og realistiske vurderinger af fysiske størrelser for at løse opgaver af denne type. Fermi beskrev for øvrigt på et tidspunkt, hvordan han observerede den første atomprøvesprængning i juli 1945. Efter cirka 40 sekunder blev observatørerne ramt af lufttrykket fra eksplosionen, og Fermi slap nogle papirstykker fra knap to meters højde. Ved at se, hvor langt væk papirerne blæste, estimerede han, at bombens styrke svarede til cirka 10 kilton TNT. Det officielle tal er i dag kun omkring en faktor 2 større! Endnu et eksempel på Fermis evne til at vurdere fysiske størrelser. Flere Fermi-spørgsmål: Andre eksempler på Fermi-spørgsmål kunne være:
Find selv flere spørgsmål ved at søge på Google efter "Fermi questions" eller "Fermi problems". Man vil formentligt kunne finde på spørgsmål til de fleste klassetrin. Konkurrence: Fermi-spørgsmål er meget anvendt til quizzer og konkurrencer som for eksempel fysikolympiader. En måde man kan gøre dette på, er at inddele eleverne i grupper, som skal svare på en række Fermi-spørgsmål. Point kan så uddeles efter forskellige principper. Hvis svaret kan udregnes eksakt, kan holdene få point efter, hvor tæt de er på facit. Hvis der ikke findes et præcist svar på spørgsmålet, kan man give point til det hold, der har de mest realistiske antagelser, bedste argumenter og mest overbevisende udregninger. Man kan eventuelt forsimple konkurrencen ved at lave spørgsmål, som kun skal besvares med en 10-potens. Man får så point efter, hvor tæt man er på facit. Svarer man 1.000 (10 i tredje potens), mens facit er 100.000 (10 i femte potens), får man 5 - 3 = 2 point, fordi man var 2 potenser fra svaret. Det gælder altså om at få færrest point. Referencer:
Link til liste med Fermi-spørgsmål på hjemmesiden for University of Maryland. Opdateret: 07.12.2006 Har du kommentarer, rettelser eller tilføjelser til dette forsøg, så send en til FYSIKBASEN.DK. |
FYSIKBASEN.DK er sidst opdateret søndag den 10. august 2008, klokken 19:44. |